når en mulighed, en kant,
fjernt fra tid og sted den stammer,
egen fremtid stenen fandt.
Skæbnevalg er altid frie,
uden grænser, ingen frygt,
muligheder skabtes rige,
for en sten er alting trygt.
Gnejs er skabt i kosmos’ indre;
i magiens kærlighed,
kan dens blanke genskin lindre
stenens indre spændstighed.
Stenens indre er det samme,
fra et kim er tonen stemt,
ægget blankt med revnet ramme
skælver med en tone gemt.
Formet i en dyb balance
foldes æggets indre ud,
lag i stenen får en chance,
vokser frem på håndens bud.
Midt i mørket er en stjerne
skabt af livets urnatur,
lyse drømme fra det fjerne
føres frem af kunst-kultur.
Over arbejdspligt og lænker
stråler blomsters barnesol,
hvor først Fibonacci tænker
”regnearternes” symbol.
Fra de indre sammenhænge
skaber han en ny vision -
bierne har brugt den længe,
stjernen bli’r en pentagon.
Fyldt med visdom skabt af tiden,
født i kosmos, hvor et sted
viser tanker, skjuler viden,
skaber ud af kærlighed.
Fra de muntre, blide glæder -
fællesskab før dig og mig,
til begejstrings brugte steder
skaber ægget livets vej.
Henrik Høgh
2003
